Aluminium i deodorant: Hvad siger forskningen?

Der er få plejeprodukter, der kan skabe så meget debat som en helt almindelig deodorant. Mange har hørt, at aluminium i armhuleprodukter skulle være problematisk, mens andre peger på, at myndighederne igen og igen vurderer det som sikkert ved normal brug.

Når man læser forskningen uden overskrifternes dramatik, tegner der sig et ret nøgternt billede: Aluminium giver en meget effektiv svedhæmmende effekt, og den målbare optagelse gennem huden ser ud til at være ekstremt lav. Samtidig er det helt legitimt at foretrække aluminiumfri produkter af hensyn til hudkomfort, duftfølsomhed eller personlig præference.

Hvorfor aluminium overhovedet findes i mange produkter

Aluminium indgår især i antiperspiranter, fordi aluminiumssalte kan danne små, midlertidige “propper” højt oppe i svedkirtlernes udførselsgange. Det reducerer mængden af sved, der når hudoverfladen.

Mindre fugt betyder også et miljø, hvor lugtdannende bakterier har sværere ved at trives. Effekten på lugt er derfor både direkte (mindre “brændstof” i form af sved) og indirekte (mindre gunstige betingelser for bakterier).

Det er værd at holde fast i, at mekanismen primært er fysisk og lokal. Aluminium stopper ikke kroppens evne til at producere sved; det begrænser udløbet på det sted, hvor produktet påføres.

Deodorant og antiperspirant er ikke det samme

De fleste siger “deodorant” om alt til armhulerne, men der er to forskellige funktioner i spil.

Type produkt	Primært mål	Typisk virkemåde	Hvad du kan forvente
Deodorant	Mindre lugt	Hæmmer bakterier, neutraliserer lugt, kan indeholde parfumestoffer	Mindre lugt, men du sveder som normalt
Antiperspirant	Mindre sved	Aluminiumssalte danner midlertidig udfældning i udførselsgange	Markant tørrere armhuler, ofte også mindre lugt

Hvis du primært vil være tør, er det typisk aluminium i en antiperspirant, der leverer den stærkeste effekt. Hvis du primært vil undgå lugt og samtidig acceptere sved som en normal kropsfunktion, giver aluminiumfri deodorant god mening.

Hvilke aluminiumsforbindelser taler man om?

I forskningen og på ingredienslister ser man flere aluminiumsbaserede aktiver. Den mest udbredte i antiperspiranter er aluminium chlorohydrate (ofte forkortet ACH). Også aluminium-zirkonium-komplekser bruges meget.

Man støder også på “alun”, som i praksis også er en aluminiumsalt, selv om den ofte markedsføres som et mineralalternativ.

Efter at have kigget på INCI-lister er der især nogle navne, der går igen:

• Aluminium Chlorohydrate
• Aluminum Zirconium Tetrachlorohydrex Gly
• Aluminum Chloride
• Potassium Alum (kaliumalun)

Det vigtige er, at forskningsdiskussionen ikke kun handler om “aluminium” som ét stof, men om forskellige salte med lidt forskellige egenskaber, især i forhold til hudirritation og formuleringens pH.

Det centrale spørgsmål: Hvor meget optages gennem huden?

De mest oplysende studier i de senere år er dem, der måler dermal optagelse direkte, blandt andet ved at bruge sporstoffer (sjældne aluminiumisotoper), så man kan følge en meget lille mængde i kroppen.

Resultaterne peger på ekstremt lav optagelse. I et humanstudie fra 2018 blev den absorberede andel angivet i størrelsesordenen 0,002 til 0,06 % (med et gennemsnit omkring 0,0094 %). Et opfølgende studie i 2022, hvor man anvendte en markant højere dosis, fandt en endnu lavere fraktion omkring 0,00052 %, og hovedparten blev i de yderste hudlag.

Det er præcis den slags målinger, der flytter debatten fra antagelser til faktisk eksponering: Man kan være uenig om, hvad man “synes” om aluminium, men tal for optagelse er svære at komme uden om.

Kræft, hormoner og hjernen: hvad siger litteraturen samlet set?

Meget af bekymringen er historisk knyttet til to spor: brystkræft og neurologiske sygdomme.

Laboratoriestudier (in vitro) har vist, at aluminium kan påvirke celler på måder, der teoretisk kan være relevante for hormonsystemer, blandt andet ved såkaldt metalloøstrogen aktivitet. Den type studier er nyttige til at formulere hypoteser, men de fortæller ikke, om en normal bruger reelt opnår en intern dosis, der kan gøre det samme i kroppen.

Når man går til menneskestudierne, ser billedet anderledes ud. De fleste epidemiologiske undersøgelser finder ikke en stabil sammenhæng mellem brug af antiperspirant og brystkræft, og større kræftorganisationer har gentagne gange meldt ud, at der ikke findes stærk dokumentation for en sådan kobling. Nyere reviews beskriver typisk, at der ikke er konsistente resultater, selv om man ønsker mere forskning for at lukke alle spørgsmål helt.

For neurologi gælder noget tilsvarende: Aluminium er blevet diskuteret i relation til Alzheimer i årtier, men gennemgangen af evidensen lander generelt på, at der ikke er en fast, dokumenteret forbindelse, og at den meget lave dermale optagelse gør et væsentligt bidrag fra armhuleprodukter biologisk svært at forklare.

Hvad siger myndigheder og faglige vurderinger i EU?

EU’s videnskabelige komité for forbrugersikkerhed (SCCS) har vurderet aluminiumforbindelser i kosmetik og konkluderet, at de kan bruges sikkert inden for fastsatte koncentrationsgrænser. I deres vurdering nævnes grænser, der svarer til 6,25 % aluminium (som metalækvivalent) i ikke-spray antiperspiranter og 10,6 % i sprayprodukter.

Den tyske risikovurderingsmyndighed BfR opdaterede også sin kommunikation i 2020 og beskrev, at negative helbredseffekter ved daglig brug af antiperspiranter med aluminium chlorohydrate vurderes som usandsynlige. Tidligere havde man været mere forsigtig i formuleringerne, især under antagelser om højere optagelse, men nyere måledata trækker i retning af lavere eksponering.

Regulatoriske vurderinger bygger typisk på sikkerhedsmarginer, hvor man sammenholder målte eller konservativt estimerede doser med de niveauer, der i toksikologiske studier giver problemer. Netop fordi den dermale optagelse ser så lav ud, bliver marginen stor for de fleste brugere.

Hvem kan give mening at være ekstra opmærksom?

For de fleste er spørgsmålet om aluminium i deodorant et valg mellem effekt, hudfornemmelse og præferencer. For nogle få grupper kan det dog give mening at tænke lidt mere over det.

Efter sundhedsmyndigheders og faglige organisationers forsigtighedsprincipper bliver disse situationer ofte nævnt:

• Nedsat nyrefunktion: Aluminium udskilles primært via nyrerne, og personer med svær nyresygdom kan blive bedt om at rådføre sig med læge, også selv om optagelsen gennem huden normalt er minimal.
• Irriteret eller beskadiget hud: Optagelsen kan teoretisk være højere, hvis hudbarrieren er påvirket, og nogle anbefalinger går på at undgå antiperspirant lige efter barbering.
• Tendens til eksem eller svie: Her handler det ofte mere om lokal irritation end om systemisk risiko, og mildere, alkoholfri eller parfumefri produkter kan være en fordel.

Det er også værd at skelne mellem “risiko” og “gener”: Et produkt kan være vurderet sikkert, men stadig føles ubehageligt på din hud.

Hvis du vælger aluminiumfrit: hvad er det så, der skal virke?

Aluminiumfri produkter forsøger typisk ikke at stoppe sved. De går efter lugten ved at påvirke bakterierne og kemien i den fugt, der naturligt kommer.

Formuleringer kan gøre det på flere måder, og det er her, ingrediensvalg og hudtolerance bliver vigtigt:

• pH og bakterier: Ingredienser som magnesiumhydroxid eller natriumbicarbonat kan gøre miljøet mindre gunstigt for lugtdannende bakterier.
• Lugtfangere: Cyclodextrin bruges i nogle formuleringer til at binde lugtmolekyler, så de opleves mindre.
• Hudkomfort: Fedtstoffer og smørtyper som sheasmør og mangosmør kan gøre produktet mere mildt, især hvis du reagerer på alkohol eller kraftig parfume.

Hos Molly Corker er udgangspunktet netop aluminiumfri og alkoholfri deodorant, udviklet og produceret i Danmark, vegansk og med mulighed for en parfumefri variant. Fokus er at hæmme bakterievækst frem for at blokere svedkirtlerne, og emballagen er i PCR-genbrugsplast. Det er en anden filosofi end antiperspirantens, og for mange passer den bedre til både hud og hverdagsrytme.

Hvad kan du forvente, hvis du skifter fra antiperspirant?

Skiftet kan føles markant, især hvis du har været vant til meget tørre armhuler. Kroppen “afgifter” ikke, men din oplevelse ændrer sig, fordi du pludselig mærker den sved, der før blev holdt tilbage.

Det kan hjælpe at justere forventningerne og gøre det praktisk:

• Kortere intervaller mellem påføring
• Tøjvalg med mere åndbarhed
• Ekstra fokus på vask, især i varme perioder

Nogle oplever også, at en mild, parfumefri deodorant er lettere at bruge dagligt, mens en stærkt parfumeret variant kan blive for meget, når man påfører oftere.

Sådan læser du etiketten uden at fare vild

Hvis du vil træffe et roligt valg, er ingredienslisten din ven. Aluminium i antiperspiranter står næsten altid tydeligt, og aluminiumfri produkter vil ofte markere “aluminiumfri” på forsiden.

Et par simple pejlemærker kan gøre det hurtigt i butikken eller på en webshop:

• Kig efter “Aluminum Chlorohydrate” eller “Aluminum Zirconium…” hvis du vil vide, om det er en antiperspirant.
• Kig efter “parfumefri” hvis du har sensitiv hud eller reagerer på duft.
• Kig efter “alkoholfri” hvis du ofte svier efter barbering eller har tendens til irritation.

Forskningen giver plads til, at man kan vælge begge veje med god samvittighed: Antiperspiranter med aluminium har en veldokumenteret effekt og vurderes generelt som sikre ved normal brug, mens aluminiumfri deodoranter giver en mere “kropsnær” løsning, hvor sved er ok, og lugt håndteres med mildere strategier. Det bedste valg er ofte det, du kan bruge stabilt, uden at huden brokker sig, og uden at du skal tænke for meget over det i en travl hverdag.